Hvad er it-automatisering?
I stedet for at bruge tid på repetitive arbejdsopgaver kan du bruge it-automatisering. Brancher som produktion, robotteknik og bilindustrien har benyttet it-automatisering i mange år. Det er altså ikke noget nyt i de tekniske brancher, men i dag er automatisering blevet nøglen til it-optimering for andre typer virksomheder og brancher.
Moderne, dynamiske it-miljøer skal kunne opskalere hurtigt, og it-automatiseringsværktøjer er afgørende for at kunne gøre dette. Med it-automatisering menes der ofte automatisering af infrastrukturen, fordi fordelene er de samme. Hvis du vælger at forbedre følsomme processer med automatisering, vil du spare tid, reducere omkostningerne, øge kvaliteten og endda gøre medarbejderne mere tilfredse.
It-automatisering har mange forskellige anvendelsesområder. Først når vi begynder at kombinere løsninger til specifikke behov, oplever vi de reelle fordele ved it-automatisering. Redpill Linpro har mere end 15 års erfaring i at arbejde med it-automatisering. Med vores tjenester inden for DevOps og automatisering – kombineret med partnerskaber med førende leverandører som Red Hat og Hashicorp – kan vi tilbyde komplette tjenester og sørge for, at din it-automatisering lykkes.
Er du nysgerrig efter at vide, hvad vi senest har automatiseret for vores kunder? Her er en liste med eksempler.
Kunstig intelligens, maskinel indlæring og dyb indlæring er spirende tendenser, også inden for it-automatisering. Det kan for eksempel kræve brugen af tilgængelige data og målinger for at få indsigt eller brugen af maskinel indlæring til at forudsige hændelser. Det kan også indebære udvikling af et it-automatiseringsprogram, som lærer af de tilgængelige data for at finde muligheder i at forbedre planlægningen. Udviklingen er spændende, og hvem ved, hvad fremtiden byder på inden for automatisering?